søndag den 29. april 2012

30.04.12

Hej Anne
Vi har haft en sindsyg uge! Fie har været meget syg af diarre. Hun har været ved at skide sig selv ihjel. Den lille stakkel oversked det hele flere gange, dag og nat, og det har påvirket hele familien. Og den kære Daniel fyldte 30 i onsdags, så det skulle også fejres. Daniel havde heldigvis taget fri hele ugen, så vi har hygget om ham og Fie.
Det blev da også til en tur i Ikea i fredags. Elsker Ikea. Kender du det, føler ikke at jeg købte så meget og alligevel løb det op i en rimelig stor regning? Men fik købt lidt til Mollys nye legehus. Det kom på en kæmpe trailer i torsdags. Hun hygger helt vildt i det lille hus, så meget at vi næsten ikke har set hende hele weekenden. Moderen er bestemt også glad, for det giver mig en undskyldning for at gennemsøge genbrugsbutikkerne for egnede legehus sjov. Går med en lille ide om at indrette det som et lille kolonihavehus. Selve huset er fra Molly's oldefar. Han byggede det til hans yngste datter og nu har det gået i arv i alle årene siden. Det er super fint og det blev sat i stand for nogle år siden.
Denne uge skal jeg - igen - kæmpe mod havens store ukrudt monster. KarlInga kommer på torsdag og der skulle haven gerne være fin.

Hvordan går det med den nys symaskine?

xoxo




Ingen kommentarer:

Send en kommentar