onsdag den 25. april 2012

Bøgen er sprunget ud

Hej Helene,

Er der noget som en løbetur igennem skoven, når man finder ud af, at bøgen rent faktisk er sprunget ud?
Jeg elsker bare de ture!
Nu er det snart ved at være - jeg skal ud og købe symaskine på lørdag! Jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften. Tænk når Bernina-dyret står her skinnende ren og klar til brug. Jeg ved, at det kommer til at gøre mig endnu mere lykkelig.
I går var jeg på Kulturmaskinen med en dejlig veninde. Jeg fik ikke produceret så meget (næsten færdig med en nederdel), men jeg blev drøn inspireret og det er næsten endnu mere vigtigt for mig lige nu. I det nye SY magasin er der virkelig nogle fine sager, som jeg er ved at tegne mønster til.
Er det ikke bare frygteligt, når der ligger lækre cookies i kagedåsen ovenpå skabet?? Jeg bagte nogle mega lækre triple nødde-chokolade cookies fra ALT i weekenden og mine tanker kredser konstant omkring dem. Har en vældig kamp med mig selv omkring skal/skal ikke - det ender nok med skal, for de smager så godt og specielt til en kop kaffe.
Hovsa hvad var nu det jeg nær havde glemt at fortælle? Dennis og jeg har en kæreste-weekend foran os, hvor vi skal ind til Odense og spise, og bagefter skal vi ud og drikke kulørte drinks på diverse barer. Uhmmmm ...
Nedereste billeder er bare et mini udpluk af verdensklasse loppefund fra den lokale genbrugsbiks.
100 kr for en stor hobykasse med lækkerier fra ende til anden. Nogle gange har man lov til at være heldig.

XXX til dig. A




















































































Ingen kommentarer:

Send en kommentar