Det er nok ret atypisk, men jeg går virkelig ikke ret meget op i sko. Jeg ved i den grad, hvad jeg kan lide, men jeg går aldrig ind og oser i en skobutik.
For ca. 5 år siden ville jeg gøre oprør med fordommene om, at terapeuter er fladskoede og ikke særlig smarte. Jeg købte derfor (i dyre domme) et par lange og høje Sofie Schnoor støvler i en meget fed brun farve. Sikke en flot holdning, numse og lange ben de gav, men hvad betyder det, når gangdistancen indskrænkede sig til max. 500 m., fordi det bare gjorde for ondt at gå i dem?? De ligger nu i en skuffe og bliver kun hevet frem, når Katrine bestemt mener, at jeg skal prøve dem. Kan ikke forestille mig, hvad der skal til, før jeg tager dem på... Jeg er og bliver en fladskoet terapeut!
På billedet: de en gang hvide Converse købt i Barcelona, Andefødderne fra Salto Sko i Odense og mine uundværlige løbesko.
Kunne godt bruge et par Converse mere evt. i koksgrå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar