tirsdag den 27. marts 2012

I'm in love with Barcelona

Hvor har vi bare alle fire nydt turen til Barcelona. Jeg kunne virkelig slå mig ned i den by for evigt. Da vi gik hjem fra stranden fredag eftermiddag, efter at have soppet ( Christian var helt under), leget med vand og sand blev vi hurtigt enige om, at vi sagtens kunne være blevet en måned. Den by har jo alt!! En smuk og spændende gammel del med uendelig mange smalle gader, lækre butikker, konditorier, god kaffe og fantastisk mad (pølse, ost, brød, tapas og is). Derudover er der hele havne- og stranddelen. Stranden er mindst 6 kilometer lang og langs stranden er der restauranter, promenade, palmer, cykel- og løbesti og det klareste vand. Fredag morgen løb jeg en lang tur langs stranden og i de omgivelser, føltes 12 km som a walk in the park. Jeg skulle mene, at de omgivelser virkelig må kunne motivere alle til at dyrke motion. WAUH!!! Jeg har allerede planer om at tage derned med min skønne Odense-mødregruppe enten til efteråret eller til næste forår.

Jeg synes kusine Helenes sengetæppe er blevet rigtig fint. Det minder mig meget om det store sengetæppe min mor, i al hemmelighed, lavede til mig, da jeg blev 18 år. Det har fulgt mig lige siden og er bare så varmt og hyggeligt at putte sig under. Apropos mors hjemmelavede gaver, så har jeg, i så mange år jeg kan huske, fået en hjemmelavet gave af min mor til jul. Det har altid været den gave, jeg har været mest spændt på, og ofte også den, jeg er blevet mest glad for. Jeg har bl.a. fået et kæmpe stort sjal strikke i brunt uld garn, en juledug, en thehætte og ikke mindst den skønneste nålepude, som vil blive fremvist ved en anden lejlighed.

Adios!
































Ingen kommentarer:

Send en kommentar